Forestillinger der udspiller sig på kommunale og statslige arbejdspladser

Til forskel fra skræddersyede forestillinger er vores forproducerede forestillinger, generiske forumteaterforestillinger, som hver især udfolder bestemte temaer på en generel og for alle genkendelig måde.

Det er høj kvalitet til en lavere pris. 

Herunder præsenteres kort de forestillinger, der udspiller sig i staten og i kommuner.

“Med fingeren på pulsen”

 – en forestilling med fart på om stress og arbejdsmiljø, og med fokus på kunsten at få taget fat i problemerne før de bliver rigtigt alvorlige. Kollegaansvar, ledelsesansvar og eget ansvar.

“Jeg ved, hvor du bor”

 – en forestilling uden filter om vold og trusler på arbejdspladsen og om medarbejdere i særligt udsatte positioner. Vi sætter fokus på håndtering og forebyggelse af vold og trusler, og på hvad der kan gøres, for at skabe en arbejdsplads med sikre rammer og et stærkt netværk.

“Kan du ikke tåle lugten?!”

 – en både rystende og morbidt morsom forestilling om arbejdsmiljø, kollegaskab og mobning. Tag fat på tabubelagte emner på en ligetil måde, hvor vi ikke udpeger syndere, men arbejder med kultur, mønstre og fastlåste roller.

“Skal jeg stave det for dig?!”

 – en både bevægende og underholdende forestilling uden berøringsangst, omkring det vanskelige emne læse/stavevanskeligheder og videreuddannelse for ufaglærte. Tag fat i de tabubelagte temaer på en nem måde, og inspirer jeres medarbejdere.

“Det er jo ikke mig, der laver reglerne!”

 – en tankevækkende og særdeles underholdende forestilling om professionel service og kommunikation og samarbejde internt og eksternt i offentlige forvaltninger.

“Puslespillet”

 – en bevægende og tankevækkende forestilling med fokus på sygefravær og arbejdsmiljø. Forestillingen sættes sammen af en række mindre scener – puslebrikker – så den passer til lige jeres fokus og arbejdsplads

Læs hvordan vi arbejder interaktivt med forestillingerne i Forumteater her.