Kursus i stress- og konflikthåndtering
Stress og konflikter har det til fælles, at begge dele vokser til det uhåndterlige, hvis der ikke tages hånd om problemerne i tide. Vi kan hjælpe dig med at tage hånd om problemerne med et kursus i konflikthåndtering.
Flere af vores temaforestillinger sætter fokus på stress- og konflikthåndtering på forskellige måder, og på forskellige typer arbejdspladser. Men ofte skræddersyr vi også forløb der taler direkte ind i jeres virkelighed.
Når vi arbejder med stress eller konflikthåndtering vil vi ofte tage udgangspunkt i et af vores tre trappe-spil.
- Konflikttrappen
- KonfliktSKYtrappen
- Stresstrappen
Det er små forestillinger, der helt konkret trin for trin viser, hvordan en konflikt trappes op og hvordan stress trappes op.
Konfliktskytrappen har vi lavet fordi konflikter og uoverensstemmelser på mange arbejdspladser er mere kendetegnet ved at man skyr og undgår konflikterne, end at man tager dem åbenlyst. Men der trappes op alligevel, blot på en mere usynlig og ofte passivt aggressiv facon.
Efter det generelle arbejde med trapperne, tager vi fat I jeres mere konkrete virkelighed, ud fra det program vi har besluttet i samarbejde med jer.
Her vil vi ofte blandt andet benytte os af metoderne forumteater og/eller den svære samtale
Eventuelt kan trappespillene også stå alene, som en mere oplægspræget workshop til inspiration og udvikling.
Hvad er det mulige udbytte af at arbejde med konflikthåndtering sammen med os:
- Indsigt i hvordan en klassisk konflikt udvikler sig og hvordan der kan sættes ind
- Fokus på hvordan det verbale og fysiske sprog optrapper og nedtrapper
- Konkrete kommunikations-værktøjer til at kunne handle på konflikten
- Arbejde med at kunne anerkende de forskellige perspektiver i konflikten
- Arbejdet med at tage ansvar for egen andel af konflikten
- Værktøjer til at bruge en konflikt positivt
Hvad er det mulige udbytte af at arbejde med stress sammen med os:
- Indsigt i hvordan stress udvikler sig trin for trin
- Udvikle jeres evne til at opdage stress og tegn på stress – hos både kolleger sig selv
- Værktøjer til at kunne handle, når man har en bekymring for sin kollega
- Udfoldelse af hvem der har ansvar for at gribe ind: TR, AMR, leder, kollega, den stressramte selv
- Konkrete kommunikations-værktøjer der kan hjælpe den stressramte til erkendelse og til at modtage hjælp
- Et kig på kulturen – hvad forårsager stress? Hvad trapper det ned? Hvad trapper det op? Hvilke forandringer skal der ske, for at modvirke stress?